Hej Alle,

Tak for en god uge i Bassano, vi hyggede ja vi gjorde så, også selvom vejret ikke rigtig hyggede med. Jeg var imponeret over hvor mange der mødte op og lyttede til min lille forelæsning, tænk at vi kan mønstre så mange, og så ivrige, piloter i DK!

For en ordens skyld lige lidt officielle resultater:

DM12

FunCup12

Resultater også tilgængelige på “Resultater” siden,

Hilsen Mads S

Hej Alle,

Jeg har modtaget nedenstående fra Marcus Malmqvist. Tillykke til Thomas for en overbevisende entré på netto landsholdet!

Hvis man har haft udgifter til konkurrenceaktiviteter i 2011 kan man få nogle af dem godtgjort ved at printe og udfylde nedenstående, og så sende det til Marcus. Der er kun et begrænset samlet beløb til rådighed, så det er first come/first served, og ikke noget klynk hvis kassen er tom ;-)

Jeg har også tilføjet ligaresultatet til vores “Resultater” side i højre menu, og lavet en side kaldet “Downloads” hvor man kan hente .xls arket til udgiftsrefusion. Kan jo være der kommer mere der senere.

Rangliste 2012

Bilag for tilskud til konkurrencer 2011

Venlig hilsen Siteadmin

På opfordring må jeg hellere lige runde af for de sidste par uger.
Sidste dag lå jeg jo nr. 14 og tasken der blev lagt, var en 80km turboræs. Normalt vælger man at lægge en kort task på sidste dag, så alle kan have en god afslutning med målflyvning og ikke mindst så man kan få folk hjem i tide til afslutningsceremonien.
Her er 80 km jo så ikke ligefrem en speciel kort task, ikke engang for Valle. Men den lå så en stor del af ruten kunne flyves via en konvergenslinje. Og det betød at vi fløj stort set uden at kredse det meste af turen. Og på absolut fuld æde. Jeg var rimeligt med i førefeltet som bestod af vel nok 70 piloter. Da vi havde været på fuld accelerator i en time!! -var min placering i feltet nogen lunde den samme, – uden mulighed for at komme op forrest og vi var vel reduceret til 50.
På det tidspunkt lå konvergensen, med tilhørende skygade, ca. 45 grader på kursen mod næstsidste turnpoint. Jeg var fra morgenstunden fast besluttet på ikke bare at forsvare min placering og da feltet var på vej til at afvige ret meget fra den direkte kurs, da besluttede jeg mig for at flyve min chance. Så jeg lagde mig langsomt længere og længere til højre i feltet (mod den direkte kurs) og da jeg havde lagt mig yderst i højre side, drejede jeg af og gik direkte mod næste turnpoint. På den måde sikrede jeg mig at hvis der var nogen der var lige så sultne som jeg, så ville jeg være forrest i “udbruddet”.
Så snart jeg fløj ud af konvergensen ramte jeg som forventet et massivt synk -hvilket jo hjalp til ikke at der ikke kom andre med.
Jeg havde udset mig en rute via nogle skyer og bakker og tænkte at med de stig på 6-7m/s vi havde mødt i løbet af dagen, så var der en rimelig chance for at mit ryk kunne være smadder smart.
Snart så det dog noget mindre lovende ud, for jeg blev bare ved med at synke som en sten og under den første sky fandt jeg ikke mit stig. Jeg begyndte at ærgre mig over at jeg sådan havet “sneget” mig ud af feltet. Havde jeg bare fløjet tværs igennem flokken, havde alle kunne se hvad jeg havde tænkt mig, og der havde sandsynligvis været andre lykkejægere der ville have været med på idéen. Det havde øget mulighederne for at finde termikkerne betydeligt.
Men jeg fandt bare ikke noget som helst og endte med at lande. Havde egentlig ikke regnet med at det ville gå så skidt. Regnede med at jeg, hvis jeg var uheldig, ville risikere at komme sent i mål. Men ligefrem at bumme ud… Men det er helt fint. Havde det virket var der en rimelig mulighed for at jeg havde vundet dagen og der var rigtig mange der havde siddet i feltet og fulgt mig intenst.
Det var et skud og et sjovt forsøg.
Jeg blev selvfølgelig straffet og endte på en 26. plads. Men jeg er oven ud tilfreds med min flyvning og føler at jeg har rykket mig rigtig meget. Det var plads til mig i World Cuppens Super Finale: )

Igen mange tak for jeres kommetarer. De har virkelig betydet noget for mig.

Ses til påske!

Kh Marcus

Ja der er jo ikke så meget at sige til det.. Jeg forsøgte som planlagt at gå efter tasksejeren og det smuttede. Jeg viste at ruten jeg tog var noget af et sats, men når men har siddet en time på fuld accelerator og det bare ikke indhænter nogen som helst, så må man jo prøve andre veje: )
Det har været så fedt at flyve med her og jeg har virkelig lært meget. Og fedt at I har kommenteret. Meget meget dejligt at høre fra jer: )
Kh
Marcus

Tror jeg kom i mål i top 10 i dag!!!! Jeg er i tvivl for jeg var langt bag de første og der ku være en del der gemte sig et sted ude foran. Men under alle omstændigheder rigtig fint. Med 120km var det den længste task nogen sinde fløjet her i Valle (ifølge organisationen) og det var et rigtig rigtig spændende ræs med et utal af mulige ruter. Jeg var ikke helt så etableret i førergruppen som i går, og da der var måske 50 km igen var jeg lidt bagud og tog en alternativ rute. Jeg lå sammen med mange andre og tænkte at det så smartere ud at gå til højre i stedet for at følge hovedfeltet. –Også fordi de fløj så hurtigt og jeg havde svært ved at indhente dem. Så jeg begyndte at trække mod højre mens vi gled –for at se om ikke der var andre der ville med. Ville helt sikker ikke turde alene. Så kom Luc (designer af Ozone) og lidt efter Charles Cazaux, og så var det ellers bare om at hænge på..
Vores rute var åbenbart god, selvom vi mosede noget rundt nede i læ og ledte efter termikker. For ved næste turnpoint var vi lidt foran feltet og da vi tog det var der bare 11 km til End of Speed Section (ESS). Vi blev indhentet af ca 20 piloter ca 9 km fra ESS og jeg var nederst i boblen. Så skred jeg og fløj fra mange af dem. Jeg ku ikke holde rede på hvor Luc og Charles var, men da de begge ligger i top tre i konkurrencen, var de nok lidt ekstra forsigtige på slutglidet.
Det er SÅ fantastik at opleve at flyve med de her gutter, og helt vildt at slå så mange af dem: )

I øvrigt ang. Skærme, så var det et spørgeskema jeg refererede til da jeg skrev at ”folk” ikke betragter de nye skærme vi flyver her, som egentlige EnD skærme. Men at de er for ”hotte”. Det var et spørgeskema vi udfyldte forleden i forbindelse med alt det der hurlumhej der foregår i øjeblikket om hvilke skærme vi må flyve og ikke..
I spørgeskemaet sagde 80% at de nye skærme var for svære at flyve for ”EnD piloter”. Efterfølgende tænker jeg at det sagtens kan være at de 20% der svarede det modsatte måske var Gin eller Nivuk piloter.. For de jeg har spurgt i dag syntes i hvert fald at Gins skærm er en fin EnD skærm.

Hilsen fra en pavestolt Marcus: )

SÅ er Valle tilbage med fuldstændig fantastik flyvevejr! Ja beklager hvis nogen derhjemme bliver lidt misundelige, men NØJ! –hvor der er fed flyvning her!! I dag var perfekt til et godt ræs.
Skybasen var ret lav og der masser af stig og masser af synk –og konvergens når man var heldig.
Jeg formåede at flyve lige sådan som jeg altid gerne har villet. Godt med i front, og når jeg tabte højde pressede jeg ud foran og fandt tilbage i føregruppen (som var ret spræt det meste af dagen). Jeg fandt gode linjer og fedtede ikke for meget rundt.
Når det blev svært var jeg heldig at være placeret så jeg kunne lade en håndfuld gutter gå forrest og på den måde se hvad der virkede bedst.
Tasken var igen godt 90 km og jeg kom i mål som noget i stil af nr. 15 ca. 3 minutter efter vinderen –og den eneste grund til at jeg tabte tre minutter var, at vi var lige ved at lande 10 km. Før ”end of speed section” og gutterne før mig fandt boblen lidt hurtige end jeg gjorde.
Det er så dejligt at vejret er vendt til ”rigtig flyvevejr” igen. –Til noget jeg kan forstå: )
Og udsigten de sidste to dage skulle være god. Så der er stadig håb: D

Et par ord om Kamerikanerne:
Jeg bor jo sammen med amerikanerne og Brett fra Canada. Det er rigtig fint. De er nogle utroligt fine fyre og de flyver jo helt eminent og har en dejlig uimponeret tilgang til det hele. Nick er røget noget ned af rankingen efter hans reservekast –men han lå faktisk til at kunne vinde dagen da han smed skidtet. Og Josh lå her til morgen nr. fire over all. Så det er bestemt de rigtige folk at hænge med når man skal føle sig som en vinder. –Og det skal man for at have en chance.

Og lige et par ord om skærmene:
Jeg var bestemt heldig at få mig en Ozone Enzo. Det er langt den flotteste skærm her og det er nok også den bedste all round skærm. Det var Enzoerne der klarede sig bedst i løbet af de forgangene svage dage. Den glider simpelthen lidt bedre i svagt løft.
Men til gengæld er den betydeligt mere levende og bider meget mere fra sig end nogen af de andre skærme. Det er, bortset fra den reducerede topfart, en fuldblods konkurrenceskærm.
Nivuken er ligesom Enzoen, en ”toliner” med en række C-liner i gelleriet. Den er bare langt mere ”buttet”. Og det virker her i Valle. Når ellers forholdene er så hårde, som de gerne er her omkring. De er stabile og har en hel del mere fart i acceleratoren. Det er et design som jeg godt kunne tænke mig at konkurrenceskærme gik mere i retning af fordi det ser ud til at bringe noget mere sikkerhed med sig.
Gin har også lavet en skærm som klarer sig ok. Det er en ”treliner” og den virker noget mere ustabil. Jeg så mange baske ned igennem himlen i dag. Men de virker som om de er til at få til at flyve igen.
Fælles for dem alle er, at folk her ikke mener at de burde være EnD godkendte i den forstand at de er for svære at flyve i forhold til de ”gamle” EnD skærme. Og det er jo lidt noget rod at EnD klassen på den måde bliver ”forurenet” med flere klasser af skærme.

Nå men hurra for i dag og fordi Nick har lavet gourgemole: )
Og nu ka de bare vente sig!
Marcus

Fløj godt 5 timer i går i gråvejr og kom hjem kl 20. Fløj virkelig godt men fik alivl tæsk of ca 55 andre piloter.
Desværre ligner i dag noget af det samme. fuldstændigt overskyet. jeg plejer at være bedst i stærke forhold. Men her syntes jeg faktisk jeg er godt tilpads i det svage. Sikkert bland andet fordi jeg har den bedste skærm i svage forhold (se resultater fra i går; t´ror top 10 er Enzo´s).
Så i dag bliver nok en god dag at øve mig igen: )
Marcus

I dag er det gråt i gråt og det er besluttet at bruge dagen som hviledag. I morgen ser desværre heller ikke så god ud.
Men i dag står den på kaffe og vasketøj:)
Marcus

I dag var en rigtig ærgerlig dag. Det var overskyet og det hele så bare sort ud. Det er altid en udfordring at bibeholde motivationen i den situation. Især når man ligger godt placeret, og er bange for at dagens resultat vil blive totalt tilfældigt. Så har man nemt mest lyst til at tage hjem og vente til vejret bliver godt at flyve om kap i.
Men i dag var jeg meget opsat på ikke at lade det ske og jeg syntes jeg bibeholdt mit kampmod rimeligt godt. Tasken blev lagt og vinduet åbnet og jeg formåede ikke at lade mig rive med på den let negative stemning mange var i.
Da vi kom i luften var det bare SÅ sløvt og nogle bummede ud lige neden for starten, andre efter få kilometer. Jeg havde én mere ting jeg skulle passe på. Ikke at blive for forsigtig og lade flokken få for meget forspring (som på anden dagen og så mange gange før). Jeg fik placeret mig ok til starten og lod en 30 stykker gå i forvejen ud i det flade grå intet.
Og det blev til et 20 km glid og en landing ude hos fårehyrden. Og sådan ca så det ud for alle. Tror ham der kom længst var ham der fløj mest lige ud og ikke søgte efter mulige bobler under vejs.
Så de bange, undertrykte, anelser blev opfyldt. –totalt tilfældigt resultat som jeg bare håber ikke kommer til at tælle for meget.

Til briefing i dag fik vi fortalt at hviledagen var udskudt. Men her til aften drypper det lidt og vejrudsigten er ikke den bedste. Så er lidt i tvivl om i morgen.

Marcus

Wow hvor det var en fed fed FED dag!!! Og jeg blev noget i stil af nr 10 i mål!!!!! –Igen uden at der er regnet lead out point osv..
Det var så sjovt. Jeg lå med i føregruppen nærmest hele dagen. Lige præcis som jeg altid gerne har villet. Og det var oven i købet nogle gange virkelig svage forhold. Noget der ikke har været min stærke side.
Det var helt vildt, -efter 100 km lå vi stadig så tæt at man skulle passe på ikke at støde ind i nogen under glidene.
I går var jeg stresset over at træde så meget accelerator i ret turbulent luft. Men i dag var det meget mere roligt og jeg kunne slappe ret godt af. –Så godt som det nu ka lade sig gøre når man flyver 5 timer om kap : ) Det er virkelig vigtigt kan jeg mærke, at forsøge at slappe lidt af under tasken. For min krop er godt nok allerede ved at være noget brugt.
Nå men alt i alt ret så godt for mig i dag: ) Der er flere af gutterne over mig på listen, der bummede ud på ruten. Bla. Lica Donini, som lå nr 2, og altid er favorit.

Så er der én dag tilbage før hviledagen.
Marcus